BERSÆRK
BERSÆRK
Fredag den 11. maj 2018 21.00
Gimle
Helligkorsvej 2
4000 Roskilde
Udsolgt

Gimle præsenterer:
BERSÆRK

Dato: 11.05.2018 Kl. 21.00 - Dørene åbner kl. 20.00
Ståplads

"... hvor kan man skrive under på, at de er et af Danmarks fedeste livebands?" spurgte anmelderen fra heavymetal.dk efter en Bersærk-koncert i efteråret 2016. Han beskrev endvidere bandet som "sindssygt tight" og "hele tiden i øjenhøjde med publikum." 
 
Netop koncerterne er en grundlæggende del af Bersærks DNA, og det er ikke uden grund, at bandet blev nomineret til High Voltage Rock Awards-prisen som "Årets Danske Liveband" i april 2017. I 2016 var Bersærk nomineret ved samme arrangement, dengang i kategorien "Årets Danske Rockudgivelse". 
 
Bersærk var i januar 2017 på en turné til Norge, der bød på tre koncerter med norske Hold Fast i Kristiansand, Oslo og Porsgrunn. Resten af 2017 byder på endnu flere koncerter - herunder også en nyligt overstået tour syd for grænsen, i selskab med Magnified Eye. 
 
Baggrund: Århusianske Bersærk blev dannet i 2012, og med udgivelsen af debutalbummet MULM i efteråret 2015 sparkede bandet for alvor dørene ind til den danske undergrundsscene med sin unikke, dansksprogede doom-rock/heavy-rock.  
 
Siden da har kvartetten - med karismatiske Casper Popp i front - imponeret med intense liveoptrædener over det ganske danske land, inklusiv medrivende koncerter på de store festivaler Copenhell og Roskilde Festival i 2016. Bersærk er også et yndet supportband for store såvel danske som udenlandske navne. Blandt andet har de åbnet ballet for Red Fang og EyeHateGod, og i juni måned 2017, varmede de op for Monster Magnet på Voxhall i Århus. 
 
Deres efterårstour blev skudt i gang på Fermaten i Herning, og ind i mellem koncerter rundt om i det danske land, stikker Bersærk i slutningen af oktober til søs, hvor de skal spille på Copenhell Metal Cruise. 
 
Ud over MULM har Bersærk EP'en TRÆLDOM (2013) i sin diskografi. Både EP'en og det fulde album har høstet mange roser hos anmelderne. Sideløbende med de heftige energiudladninger til koncerterne er Bersærk således også i fuld gang med at arbejde på nyt materiale til et kommende album. Den første single - Fimbuls Børn - udkom den 31. maj 2017. Udgivelsen af hele deres andet fuldlænge-album forventes i først i det nye år, og bliver startskuddet til Bersærks Releasetour 2018. 
 
Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggelige
cafe, der er åben før og efter koncerten.

Hold dig opdateret om Gimles program på gimle.dk

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Køb gavekort

Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.

Køb et gavekort
Kampagnekode

Har du en kampagnekode, kan du indløse den her:


Powered by Billetten A/S
Server-id: 11.18
Cookiepolitik