BENAL
BENAL
Torsdag den 26. april 2018 20.00
Gimle
Helligkorsvej 2
4000 Roskilde
Udsolgt

Gimle præsenterer: 
BENAL

Dato: 26.04.2018 Kl. 20.00 - Dørene åbner kl. 19.00
Ståplads

Hiphop-duoen Benal tager på en spillestedstour i foråret 2018, med deres nye album "Hvis det virkelig er vigtigt" under armen. "Vi har et behov for at se hvad de laver derude", siger frontmand Benjamin. "Vi vil gerne helt tæt på den lille lytter. Så tæt at vi kan høre åndedrættet og se den lille halspulsåre dunke når der bliver løjet", siger han. "Det er ikke så meget, at der bliver løjet", siger Benjamin. "Det er mere løgnen i sig selv", siger han mens han ser ked ud af det.  

Benal vandt P3 Guld prisen 2017, og har med to udsolgte koncerter på henholdsvis Train i Aarhus og Store Vega i København haft et "godkendt år", som producer-Albert kalder det. Han forklarer ydermere: "Der er få ting i verden, der kan gøre mig mere glad end hjemmebagte scones. Men hvis jeg skal nævne noget, der gør mig mere glad må det være kædedansen der opstår spontant til de bedste familiefester".  

"Kædedans er en dejlig måde at vise sine følelser på", siger Albert. "Drømmen er at kysse en fuldblods Drag Queen lige direkte i sjælen midt på scenen til en hiphop koncert velvidende at vores gennemsnitlige sidelæns-kasket fan begynder at få det mærkeligt, men samtidig spreder der sig en følelse af varme omkring de eurogene zoner." Om Benal har Drags med på scenen, eller andre ting melder historien ikke noget om. En ting står imidlertid sikkert: Det bli'r et brag af en aften.  

Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggelige cafe, der er åben før og efter koncerten.  
Hold dig opdateret om Gimles program på gimle.dk

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Køb gavekort

Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.

Køb et gavekort
Kampagnekode

Har du en kampagnekode, kan du indløse den her:


Powered by Billetten A/S
Server-id: 12.18
Cookiepolitik