JONAH BLACKSMITH
JONAH BLACKSMITH
Torsdag den 22. november 2018 20.00
Gimle
Helligkorsvej 2
4000 Roskilde
Køb

Gimle præsenterer:
JONAH BLACKSMITH FILMKONCERT

Dato: 22.11.2018 Kl. 20.00 - Dørene åbner kl. 19.00
Ståplads

Hvad er en Jonah Blacksmith Filmkoncert? Det er mødet mellem den håndspillede live-musik og en dokumentarfilm om ophav, drømme og levet liv. Den symbiotiske vekselvirkning mellem filmmediet og den traditionelle, stående koncertform er et hjertegribende
foretagende, der så at sige spiller på alle strenge. Er man til koncert, eller er man i biffen? Ja, hvis man ellers undlader
biografmørkets bløde stole må det korte svar være: begge dele, og mere til; en Jonah Blacksmith Filmkoncert er ganske enkelt en
audiovisuel oplevelse langt ud over det sædvanlige.

I filmen møder man historien om bedstefaren. De gamle jagtvenner og deres skæve fortællinger på kroen har med tiden bestemt ikke mistet hverken saft eller kraft. Og det umiskendelige glimt i deres øjne afspejler den store personlighed, som Johannes Smed var på egnen i Thy - både mens han levede, men i den grad også i de lune, humoristiske skildringer, som danner klangbunden i hans eftermæle. Men filmen er mere og andet end det; Det er historien om at finde sig selv, sit afsæt og sit ståsted i et liv og i en tid, hvor forandringens og rodløshedens lunefulde vinde raser ustandselig.
Sangene fra bandets to studie-albums, binder de levende billeder sammen. Og de tager ligeså afsæt i det personlige og vedkommende, og kredser om de ting, man er rundet af, dem man elsker, og frygten for at miste hinanden og sig selv. Jonah Blacksmith er et syvmandsensemble med hjerte og rod i Thy. Forkærligheden for de store vidder og den nordatlantiske horisont har sat sine spor i såvel musikken som i menneskene. Og disse mennesker er, ud over brødrene Thomas og Simon Alstrup, fætteren Lasse Alstrup, samt Søren Bigum, Jon Kjeldsen, Søren Poulsen og Thor Kortegaard.

Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggelige
cafe, der er åben før og efter koncerten.

Hold dig opdateret om Gimles program på gimle.dk

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Køb gavekort

Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.

Køb et gavekort
Kampagnekode

Har du en kampagnekode, kan du indløse den her:


Powered by Billetten A/S
Server-id: 13.18
Cookiepolitik